Op, al den ting, som Gud har gjort
hans herlighed at prise!
Det mindste, han har skabt, er stort
og kan hans magt bevise

Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vaelde
de maegted ej det mindste blad
at saette på en naelde

Det mindste graes jeg undrer på
i skove og i dale
hvor skulle jeg den visdom få
om det kun ret at tale?

Hvad skal jeg sige, når jeg ser
at alle skove vrimle
de mange fuglesving, der sker
op under Herrens himle?

Hvad skal jeg sige, når jeg går
blandt blomsterne i enge
når fuglesangen sammenslår
som tusind harpestrenge?

Hvad skal jeg sige, når mit sind
i havets dybe grunde
kun dog så lidt kan kige ind
og ser så mange munde?

Hvad skal jeg sige, når jeg ser
hvor stjerneflokken blinker
hvor mildt enhver imod mig ler
og op til himlen vinker?

Hvad skal jeg sige, når jeg op
til Gud i ånden farer
og ser den store kaempetrop
af blide engleskarer?

Hvad skal jeg sige? mine ord
vil ikke meget sige
o Gud! hvor er din visdom stor
din godhed, kraft og rige!

Op, stemmer alle folk på jord
med frydetone sammen
Halleluja, vor Gud er stor!
Og Himlen svare: Amen!