Sådan lidt gymnasieagtigt går jeg rundt og er nervøs Jeg har fået telefonnummeret til byens smukkeste tøs Det er ikke fordi jeg ikke tør ringe Men hvad søren skal jeg egentlig sige Den med lousiana og en kop med kaffe Er ikke lige min stil
Når jeg i virkeligheden bare vil kysse under stjernerne
Tænker på de råd der gik mellem drengene da vi var tyve år Slap af og vær dig selv så skal du se hvor let det går Men når nu det jeg aller helst vil sige Helt klart er for pludseligt og bare vil skræmme væk Er jeg nød til at finde på et eller andet genialt Som hun så vil synes er skæg
Og måske få lyst til at kysse under stjernerne
Sad på nemoland vented på en kammerat Hun sad ved nabobordet med et gammonspil parat Pludselig kom hun over må jeg sidde her Min ven er blevet væk jeg gidder ikke sidde alene mer Det kan du godt sagde jeg og bød op Til en stille spliff og et gammonspil uden prop Terningerne rulled og over snak blev spliff til skod Jeg havde fundet en prinsesse der ku følge med i mit tråd
Helt op til stjernerne
Inden vi fik trådet takten nåde vores venner frem Almindelig hygge opstod og så sku pigerne hjem Men inden de gik fik jeg spurgt om hendes nummer Nu ringer jeg og håber på et vidunder