Mørket kommer listende og nu må jeg stå for skud månen presser væden af min chillum-klud Hvor er I henne venner er festen forbi? Er jeg væk når I kommer tilbage så er det fordi jeg er fløjet bort til øen som vi to så hvor jeg ta'r mine violette snabeltyrkersko på Det' en dunhammeraften Hammer med stort H!
Frøerne taler det samme sprog som mester Jakel i sin bugtalerkrog Ja vi har magisk teater på 3. Balkon i maven på solens orange ballon over øen er himmelviften jo blå når man har sine violette snabeltyrkersko på
I værelse 7 spiller Rifbjerg skak med Grundtvig der sidder og nynner Bach I Frue Kirke kan ingen begribe hvem der sidder og ryger på orgelpibe Det' da ellers ikke særlig svært at forstå når man har sine violette snabeltyrkersko på Det' en dunhammeraften Hammer med stort H!
Tycho Brahe sidder på Rundetårn og tegner horoskopet for pinsemor'n og snadder på sin pibe og vifter stolt på en motorvejsbølge er der ikke koldt nej Sjælland er'n dejlig varm ø at bo på når man har sine violette snabeltyrkersko på
Sådan en nat er der ikke mange af hvor venner si'r farvel før de si'r goddag Jeres stemmer prikker i min fingerspids og jeg ved at I ikke undrer jer hvis jeg er fløjet bort til øen som vi to så hvor jeg har mine violette snabeltyrkersko på Det' en dunhammeraften Hammer med stort H!