Hun ved at livet er kort.
Hun ved det suser forbi.
Og hun ved godt det er hårdt,
men hun har masser at sige.
Og hun drømmer...

To bliver til en og synger
om alt det hun skal nå.
Skraldet ligger i dynger
og hun kan knapt nok gå,
men hun drømmer...

...at hun letter og forsvinder,
at hun kigger ned og finder
sin karma og sin kærlighed og håbet igen.
At hun svæver under skyerne
og vækker dem, der sover alt for tungt.
At hun svæver under skyerne,
over lysene i byerne
med vinger, giver de modløse modet igen.
At hun svæver over lysene
og vækker dem der sover alt for tungt.
Og hun drømmer...

Man ved godt hvad det kan bringe,
når sjælen mister sin gnist.
Og alarmerne begynder at ringe,
når festen går hen og bliver trist,
men hun drømmer...

...at hun letter og forsvinder,
at hun kigger ned og finder
sin karma og sin kærlighed og håbet igen.
At hun svæver under skyerne
og vækker dem, der sover alt for tungt.
At hun svæver under skyerne
over lysene i byerne
med vinger, giver de modløse modet igen.
At hun svæver over lysene
og vækker dem der sover alt for tungt.